En mand er fundet skuddræbt i en bil tæt på Aarhus
Politiets teknikere til stede i krydset Ringvej Syd/Søndervangs Allé i Viby J i Aarhus, tirsdag morgen den 8. marts 2022. En 21-årig mand er natten til tirsdag fundet dræbt i en bil i krydset Ringvej Syd/Søndervangs Allé i Viby J i Aarhus. Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
Politiet har fundet en udbrændt VW Golf Variant, ikke langt fra hvor en 21-årig mand er fundet dræbt.
En 21-årig mand er natten til tirsdag fundet dræbt i en bil i krydset Ringvej Syd/Søndervangs Allé i Viby J i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 21-årige var blevet skudt og var alene i bilen, da en politipatrulje kom til stedet klokken 01.11 natten til tirsdag.
Patruljen var ude til en anden opgave i det nærliggende boligområde Rosenhøj, da man fik øje på bilen.
Ikke langt fra findestedet, for enden af Ormslevvej, har politiet fundet en udbrændt VW Golf Variant, som var påmonteret stjålne nummerplader. Politiet har mistanke om, at bilen kan have forbindelse til drabet.
Østjyllands Politi ønsker at høre fra vidner, som har været nær krydset i tidsrummet mellem klokken 00.50 og klokken 01.11. Derudover er politiet interesseret i oplysninger om den udbrændte bil.
Politiet er blandt andet interesseret i at høre fra personer, som måtte ligge inde med videovervågningsbilleder fra Ormslevvej, hvor den udbrændte Golf Variant blev fundet.
Bilen havde nummerplader med registreringsnummer HG 36 244, som altså var stjålne.
Fremgangsmåden med brug af skydevåben, en bil med stjålne nummerplader, som bliver brændt af, er en fremgangsmåde, som ofte ses ved drab i bandemiljøet.
Hos Østjyllands Politi er det imidlertid for tidligt at lægge sig fast på et motiv, forklarer efterforskningsleder Brian Voss Olsen.
- Vi efterforsker ud fra flere forskellige hypoteser, og det er for tidligt at sige noget om, hvad motivet kan være, og hvad der er præcist er sket, siger han
De pårørende til den 21-årige mand er blevet underrettet.
Af hensyn til efterforskningen af sagen vil Østjyllands Politi tirsdag morgen ikke oplyse yderligere om sagen. Politiet oplyser imidlertid, at man senere tirsdag vil give en opdatering på sagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde