En mand er indebrændt i lejlighed i Aarhus
Politiet formoder, at det er en ældre mand, der boede i lejligheden, der onsdag er fundet indebrændt.
En person er onsdag aften fundet indebrændt i en lejlighed i Langelandsgade i Aarhus. Det oplyser vagtchef Morten Bang Rasmussen ved Østjyllands Politi.
- Vi får en anmeldelse klokken 22.26 om noget røg i en opgang, og der rykker både politi og brandvæsen ud. En person bliver fundet indebrændt, men der er ikke umiddelbart noget mistænkelig ved det.
- Vi formoder, at det er lejlighedens beboer. Det var en ældre mand, siger vagtchefen.
De pårørende er endnu ikke underrettet, men der arbejdes på det, oplyser vagtchefen klokken 23.35.
Vagtchefen ønsker onsdag aften ikke at sige noget om, hvor eller hvordan branden formodes at være opstået.
Det er dog ikke hele lejligheden, der er udbrændt, oplyser han.
Politiet arbejder sent onsdag aften fortsat på adressen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker