En mand er ramt i hånden efter skudepisode i Fjerritslev

Politiet er tirsdag aften "massivt til stede" omkring Jernbanegade i Fjerritslev efter anmeldelse om skud.

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er ramt af skud i hånden, efter at der tirsdag aften har været en skudepisode i Fjerritslev i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter, som modtog en anmeldelse klokken 19.49.

Politiet har omkring klokken 23 ikke yderligere oplysninger, men skriver, at det er "massivt til stede" i området omkring Jernbanegade, hvor skudepisoden fandt sted.