En mand er stukket med kniv på Døllefjelde Musse Marked
Politiet har ikke anholdt nogen personer, efter at en mand er blevet stukket med kniv i Nysted på Lolland.
En mand er fredag aften blevet stukket med kniv på Døllefjelde Musse Marked, der foregår denne weekend i Nysted på Lolland.
Det fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Manden er blevet bragt til hospitalet, men vagtchefen kender ikke hans tilstand.
- Vi arbejder stadig på stedet og forsøger at finde hoved, hale og årsager, siger vagtchefen.
Der er ikke nogen anholdt i sagen.
Bo von Würden, der er leder af lokalpolitiet i Nykøbing, siger til Lolland-Falsters Folketidende, at man har en idé om, hvem gerningsmanden er.
Lolland-Falsters Folketidende skriver desuden, at ofret er en 32-årig mand, der blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet efter knivstikkeriet.
Lederen af lokalpolitiet mener, at offer og gerningsmand kender hinanden. Han kan ikke sige, om hændelsen er rocker- eller banderelateret.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker