En mand smuglede 10 personer
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto.
Grænsepolitiet havde en travl weekend ved grænsen i Rødbyhavn. Alene i søndagens løb blev yderligere 14 illegale indvandrere standset.
En syrisk mand skal mandag for en dommer i retten i Nykøbing F. efter søndag at være blevet standset af politiet på landgangen i Rødbyhavn.
Manden havde 10 landsmænd med sig, som ikke har opholdstilladelse i Danmark. Han er derfor blevet sigtet for menneskesmugling.
Det er endnu uklart, hvorvidt de 10 smuglede syrere, en syrisk kvinde med tre børn og et syrisk ægtepar med fire børn, og ingen i de to familier havde gyldig rejselegitimation alle er i familie med manden.
Den 32-årige mand fremstilles mandag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing.
Hvordan de mange personer er kommet til færgen i Puttgarden, kan politiet ikke fortælle noget om.
Søndag eftermiddag standsede politiet en togbus fra Hamborg. med i bussen var tre personer med syrisk baggrund og med bopæl i Norge, en 30-årig kvinde, hendes 23-årige mand og hans 21-årige bror. Der var seks personer, der rejste sammen med dem, og ingen af de seks havde gyldig rejselegitimation. Derfor blev de alle anholdt, og de tre med bopæl i Norge blev sigtet for menneskesmugling.
Ved afhøringen kom det frem, at der var tale om familiemedlemmer, som opholdt sig i Tyskland, og det overvejes nu, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker