En person anholdt i Tingbjerg ved mistænkeligt forhold
En mand i blå DNA-dragt bliver ført ud til en politibil i Tingbjerg. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Københavns Politi er til stede ved et mistænkeligt forhold i Tingbjerg i København. En person er anholdt.
Politiet har anholdt en person i forbindelse med et mistænkeligt forhold i Tingbjerg ved Utterslev Mose i København.
Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.
Politiet oplyser, at det ikke har yderligere informationer på nuværende tidspunkt.
På billeder fra stedet ses en person iført en lyseblå DNA-dragt blive ført ud til en politibil.
Derudover kan man se politiet være til stede med hunde.
Politiets ammunitionsrydningstjeneste EOD er også at se på billederne fra Utterslev Mose.
Overfor B.T. bekræfter Jesper Frandsen, som er vagtchef hos Københavns Politi, at både EOD og hundepatruljer arbejder i området.
Han fortæller ikke til B.T., hvad det mistænkelige forhold drejer sig om, men kort før klokken 20.30 tirsdag lyder det, at politiet forventer at være på stedet omkring en time endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde