En person er død efter påkørsel ved Bispebjerg Station
En person har mistet livet ved S-togs-station i København. Politiet er til stede for at undersøge hændelsen.
Københavns Politi er natten til søndag til stede ved Bispebjerg Station, hvor en person har mistet livet som følge af en personpåkørsel.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
- Vi er til stede derude lige nu og arbejder på at afklare helt præcist, hvordan det er sket, og vi har endnu ikke ID på den afdøde, siger vagtchefen.
Af samme årsag kan politiet ikke oplyse alder og køn på den afdøde person.
Anmeldelsen kom klokken 00.34.
- Vi er åbne over for alt, men umiddelbart er der ikke indikationer på, at der skulle være sket en kriminel handling, siger Martin Kajberg.
Bispebjerg Station er en S-togs-station, som ligger ved Tagensvej i Københavns Nordvestkvarter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned