En person er dræbt og fire er kvæstet i trafikulykke
Et formodet solouheld nær Hjørring har kostet en 26-årig mand livet, mens fire andre er kommet til skade.
En 26-årig mand er omkommet, og fire andre mænd er kommet til skade i en færdselsulykke nær Hjørring.
Det oplyser Nordjyllands Politi, som fik anmeldelsen om ulykken klokken 00.29, natten til lørdag.
- De fem personer befandt sig i en bil, som kørte galt på Frederikshavnsvej mellem Hjørring og Sønderskov. En person er dræbt, og fire er kommet til skade. Deraf tre alvorligt, hvoraf de to er i kritisk tilstand, siger vagtchef Mads Hessellund.
Politiet formoder, at der er tale om en soloulykke. Årsagen er endnu ikke klarlagt.
- Vi har haft en bilinspektør deroppe og afventer resultatet af hans undersøgelse, siger vagtchefen.
De pårørende til de implicerede personer, der er mellem 21 og 26 år, er underrettet om ulykken. De fire tilskadekomne blev med ambulancer bragt til sygehusene i Hjørring og Aalborg.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker