En person er i kritisk tilstand efter motorvejssammenstød
Fire biler har været involveret i et trafikuheld på Helsingørmotorvejen, der er spærret af.
Et større trafikuheld påvirker søndag aften trafikken på Helsingørmotorvejen i nordgående retning.
Fire biler har været involveret i et sammenstød, som resulterede i, at en person blev fastklemt.
Vedkommende er ifølge Michael Hansen, der er vagthavende ved Nordsjællands Politi, kørt på Rigshospitalet i kritisk tilstand.
Derudover er yderligere en lettere tilskadekommen person kørt til behandling.
Uheldet skete omkring klokken 20.20 nær afkørsel 7 ved Isterødvejen.
Efterfølgende er det nordlige spor blevet lukket, mens redningsarbejdet og senere sporsikringen har stået på.
- Vi håber snart at kunne åbne det ene spor, siger Michael Hansen kort før klokken 22.
Samtidig opfordrer politiet til tålmodighed blandt de bilister, der er berørt af spærringen.
Flere har valgt at bakke på motorvejen for at komme ud af køen, og det er strafbart.
- Det er farligt og medfører en større bøde og et klip i kørekortet, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet