En person er i livsfare efter togpåkørsel på Vestsjælland
Togtrafikken mellem Holbæk og Kalundborg holdt stille i omkring en time, da en person blev ramt af et tog.
Togtrafikken mellem Holbæk og Kalundborg måtte mandag aften indstilles i omkring en time, efter at en person var blevet ramt af et tog ved Svebølle Station på Vestsjælland.
Den påkørte er endnu ikke identificeret, men der er tale om en mand på omkring 40 år, oplyser vagtchef Michael Hansen, Midt og Vestsjællands Politi.
- Manden er blevet kørt til Holbæk Sygehus, hvor meldingen fra lægerne er, at hans tilstand er kritisk, siger Michael Hansen.
DSB kom med meldingen om påkørslen klokken 18.20. Der blev indsat togbusser på strækningen, mens der blev ryddet op efter ulykken.
Politiet arbejder nu på at identificere den hårdt kvæstede mand og på at finde ud af, hvordan ulykken ved Svebølle Station skete.
- Vi skal blandt andet afhøre nogle vidner for at stykke sammen, hvad det er, der er sket, siger Michael Hansen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned