En person kvæstet ved ulykke på Skovalleen
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
OPDATERET: En person er blevet fløjet til Rigshospitalet efter en ulykke
En mandlig bilist er tirsdag formiddag blevet fløjet yil Rigshospitalet efter en alvorlig ulykke Ulykke på Skovalleen uden for Nykøbing i krydset Skovalleen - Gåbensevej.
Vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Anders Mikkelsen har stadig ikke mange oplysninger om ulykken.
- Måske har den forulykkede bilist forsøgt at undvige en anden bilist, og har dermed mistet herredømmet og endt i grøften, fortæller vagtchefen om ulykken, som skete kort før klokken ni.
Den forulykkede bilist måtte skæres fri af bilen og blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet af en redningshelikopter, som landede på vejen tæt ved ulykkesstedet klokken halvti.
- Bilisten blev ifølge vores oplysninger alvorligt kvæstet, men den sidste melding vi har fået, skulle være at han er stabiliseret og under behandling på Rigshospitalet, fortæller vagtchefen, som sent tirsdag formiddag ikke kunne oplyse yderligere om den forulykkede.
I forbindelse med redningsarbejdet efter ulykken var Skovalleen periodevis spærret, hvilket gav en del trafikale problemer. Der var politi på stedet til at dirigere trafikken. Bilinspektøren blev også kaldt til Falster for at undersøge ulykken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned