En, to, mange problemer: Påvirket mand mister bilen
Manden havde flere problemer, da politiet bragte ham til standsning. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Politiets fornemmelse holdt stik, da man natten til fredag standsede en 29-årig mand i Nakskov.
Gennem Nakskovs gader kørte en bil så usikkert natten til fredag, at politiet så sig nødsaget til at tage en snak med føreren.
Klokken 1.40 blev køretøjet bragt til standsning på Svingelsvej - og politinæsen fejlede ingenting, for langt fra alt var, som det burde være.
Først og fremmest kunne det konstateres, at føreren af bilen - en 29-årig mand - ikke havde et gyldigt kørekort, fordi han var frakendt retten til at køre bil.
Desuden virkede han påvirket af narkotika, hvilket fik politiet til at anholde ham og sigte ham for både at køre i påvirket tilstand og for at køre i frakendelsestiden.
Læs også: Mister kørekortet og bilen efter vanvidstur
Dog havde manden endnu større problemer.
Nummerpladerne på bilen var registreret til at sidde på en anden bil. Derfor blev han også sigtet for at stjæle nummerpladerne og for at køre i en bil, der ikke var registreret, som derfor heller ikke har nogen forsikring.
Den forsikring behøver han dog ikke at bekymre sig om at få tegnet. Bilen blev beslaglagt på stedet, fordi den 29-årige adskillige gange tidligere er blevet stoppet uden gyldigt kørekort, lyder det i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned