En yngre kvinde er fundet død i Sunds
En 28-årig kvinde blev mandag eftermiddag fundet død i sit hjem i Sunds ved Herning.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden havde mærker i ansigtet og på kroppen, som kan stamme fra, at hun har været udsat for vold.
Derfor besluttede politiet at tilkalde retsmedicinere og kriminalteknikere for at undersøge kvinden og findestedet nærmere.
Politiet har anholdt og sigtet kvindens 26-årige samlever for vold med døden til følge.
Når en obduktion af kvinden har klarlagt dødsårsagen, vil politiet afgøre, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Manden har oplyst, at han havde været sammen med kvinden i et døgn op til det tidspunkt, da hun blev fundet.
Manden er endnu ikke afhørt. Han har ikke været "egnet til afhøring".
- Manden var psykisk stærkt påvirket af situationen og bad om at måtte vente med at udtale sig, siger politikommissær Henning Præstegaard, lokalpolitiet i Herning.
Obduktionen af kvinden blev indledt tirsdag morgen. Et eventuelt grundlovsforhør ventes at blive holdt tirsdag klokken 13 i Retten i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker