Endnu en mand anholdt for at sætte ild til en anden
En 25-årig mand er natten til onsdag blevet anholdt for grov vold, da Midt- og Vestjyllands Politi mistænker ham for at være den ene gerningsmand til en ildspåsættelse af en mand under et drikkelag.
En mand er blevet kraftigt forbrændt med lightergas i en lejlighed i Struer, og politiet anholdt først en 66-årig mand i sagen. Den 66-årige blev varetægtsfængslet i fire uger tirsdag, og politiet vil kræve den 25-årige varetægtsfængslet i et grundlovsforhør onsdag.
Den voldsomme hændelse fandt sted mandag eftermiddag i en lejlighed i Skolegade, og offeret er blevet forbrændt flere steder på kroppen.
Det var under et drikkelag, at tingene kom ud af kontrol i lejligheden i Skolegade.
Den 66-årige nægter sig skyldig i grov vold, oplyste Lilian Jensen fra lokalpolitiet til Ritzau.
Offeret er en mand på 39 år, der blev fløjet til behandling på Rigshospitalets brandsårsafdeling.
- 20 procent af kroppen er forbrændt. Han er ikke i livsfare, men det er alvorligt, og det er nødvendigt med operation, sagde Lilian Jensen.
I lejligheden var også en tredje mand til stede, og det er ham, som politiet nu har anholdt.
Hvad der præcist er sket, er efterforskerne ikke helt klar over, idet offeret endnu ikke er blevet afhørt.
En kvinde kom ind i lejligheden og hjalp den forbrændte mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde