Endnu en mand er fængslet for racistisk overfald på Djursland
To mænd på 34 og 26 år er sigtet for at have overfaldet to mænd i Mørke på Djursland i juli. Ifølge politiet var overfaldet racistisk motiveret. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Voldsoffer blev angiveligt udspurgt om sin tro, inden han og en ven blev overfaldet i Mørke på Djursland.
Efter mere end en måneds søgen har politiet fundet frem til en 26-årig mand, som mistænkes for at have deltaget i et groft overfald i Mørke.
Overfaldet blev begået mod to mænd i et privat hjem i den lille by på Djursland og var ifølge Østjyllands Politi racistisk motiveret.
Onsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle ham frem til 15. september.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Manden blev anholdt tidligt onsdag morgen. Anholdelsen kom, efter at en 34-årig mand tidligere på måneden blev fængslet i samme sag.
I forbindelse med den første anholdelse oplyste Østjyllands Politi, at to gerningsmænd mødte det ene offer - en 35-årig mand - på en parkeringsplads i Mørke 21. juli.
Her stillede de ham en række spørgsmål - blandt andet udspurgte de ham om hans religion. Da han efterfølgende vendte hjem, fulgte de to mænd efter ham og sparkede døren ind til hans bolig.
I hjemmet overfaldt de den 35-årige samt hans tre år ældre kammerat, som boede i et værelse på samme adresse.
Ofrene blev blandt andet slået med en knojern og en tung genstand.
Den ældste af de to formodede gerningsmænd er foreløbig varetægtsfængslet indtil 17. september.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub