ENDNU EN MARKBRAND - HALMPRESSER UDBRÆNDT
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Også på Falster måtte brandvæsnet fredag rykke ud til brand på en mark.
Ingen mennesker kom noget til, men en halmpresser udbrændte, da den pludselig brød i brand i forbindelse med halmpresning på en mark ved Vålse Møllevej lidt udenfor Vålse på Nordfalster fredag kort før klokken 13.30.
Og selv om landmanden var snarrådig og skyndte sig at køre halmpresseren over på en nærliggende græsmark, nåede ilden også at få fat i halmen på marken.
Ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen er der brændt et areal svarende til cirka fire fodboldbaner på halmmarken.
De tilstedeværende folk i marken hjalp brandfolkene ved at rive det halm, der ikke var blevet antændt, væk fra ilden.
Da Folketidende talte med Brian Midjord Petersen ved 15.15-tiden, forventede han, at slukningsarbejdet ville tage en times tid endnu. Brandfolk fra Falck i både Nørre Alslev, Stubbekøbing og Nykøbing deltager i slukningsarbejdet.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker