Endnu en påsat brand
Først en knallert, så en bil og nu et elskab, som er sat i brand
Torsdag aften klokken 20.21 indgik der en anmeldelse om, at der var brand i et elskab på Skandsen i Nakskov ud for nummer 21.
Da indsatslederen fra Lolland-Falster Brandvæsen nåede frem, var elskabet smeltet, og Seas-Nve blev tilkaldt.
- Selv om branden opstod i et elskab, kunne vi hurtigt konstatere, at den måtte være påsat, siger indsatsleder Jens Rasmussen, Lolland-Falster Brandvæsen.
Det er sket ved udvendig påvirkning, da de elektriske installationer inde i skabet var intakte.
Endvidere fandt man ved siden af elskabet en lighter og toppen af en spraydåse, hvilket også peger i retning af, at branden var påsat.
De fundne genstande sikrede politiet sig, så man kan undersøge dem for eventuelle dna-spor eller fingeraftryk.
Det er tredje aften i træk, at der er en påsat brand i Nakskov by.
Aftenen i forvejen var det en bil i Kattesundet, og natten til onsdag udbrændte en knallert i tunnellen ved Blegen.
- Der er grund til for tiden at være lidt agtpågivende i Nakskov, siger indsatsleder Jens Rasmussen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned