Endnu en retssag bekymrer ikke Mistrati

Derfor trækker de nu endnu engang journalisten Miki Mistrati i retten.

FOA forlanger, at Mistrati og dennes tidligere kompagnon hos produktionsselskabet Bastard Film, Søren Steen Jespersen, skal betale 40.000 kroner i tortgodtgørelse til fire plejehjemsansatte, der blev optaget med skjult kamera og medvirkede i et indslag på tv.

- Jeg tager det med ophøjet ro og sover trygt om natten. Jeg har ingen problemer med at skulle gennemgå en retssag igen, siger han.

Ifølge FOA betød en procedurefejl hos anklagemyndigheden i sin tid, at den del af sagen aldrig kom med videre fra byret til landsret.

Men det bekymrer ikke Mistrati.

- Østre Landsret har talt i den sag, og andet er der sådan set ikke at sige til det.

Formålet med de skjulte optagelser var at afsløre kritisable forhold på plejehjemmet Fælledgården, men Højesteret vurderede, at målet ikke helligede midlet i det pågældende tilfælde.

- Én af de kampe, man bliver nødt til at tage som kritisk journalist, er, at folk ikke bryder sig om det, du laver. Det har jeg prøvet både nationalt og internationalt, og det her bliver ikke min sidste retssag.

- Sådan er det, når man er én af dem, der sætter de alvorlige spørgsmålstegn, siger Mistrati.

FOA's forbundsformand, Dennis Kristensen, har opfordret de to journalister til at punge ud og dermed undgå en retssag, men det er ifølge Mistrati helt udelukket.

- Det kunne vi ikke drømme om. Vi har bare passet vores arbejde som journalister, og det agter vi også at gøre i fremtiden, siger han.

Mistrati mener tværtimod, at FOA burde tænke lidt over, hvor de ødsler kontingentpengene hen.

- Det er imponerende, at man vil bruge så mange penge på den her slags, men det må deres medlemmer jo finde ud af, om de synes er en god idé. Det tvivler jeg på, at de alle gør.

/ritzau/

Selvom Højesteret tirsdag afsagde dom i den såkaldte Fælledgård-sag, mener FOA ikke, at det sidste punktum i sagen er sat.

Offentliggjort Sidst opdateret