Politiets bandeenhed i København har efterhånden fået gravet sig så langt ned i en narkosag, at man nu har anholdt den 10. mistænkte.
Den 25-årige mand blev fredag i et lukket grundlovsforhør fængslet for fire dage. Den korte fængsling skyldes formentlig, at fængslingen af de øvrige mistænkte i sagen udløber samtidig.
Manden er ifølge politiet prøvemedlem hos Hells Angels i Ishøj. Blandt de andre, der allerede er fængslet i sagen, er der et fuldgyldigt medlem af rockergruppen og flere AK81'ere.
Den 25-årige er sigtet for at have ageret lagerforvalter og opbevaret en ukendt mængde kokain for en af de øvrige sigtede. Det var i starten af januar, at politiet slog til mod rockermiljøet efter fundet af 1,1 kilo amfetamin samt en mindre mængde kokain og heroin.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde