Endnu en skole i Esbjerg undersøges efter bombetrussel
Endnu en afdeling af Urbanskolen i Esbjerg er blevet undersøgt af politiet efter bombetrussel.
Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag aften undersøgt endnu en skole i Esbjerg i forbindelse med en bombetrussel, der blev indtelefoneret torsdag mod Urbanskolen i byen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet undersøgte endnu en af Urbanskolens i alt fire afdelinger. Denne gang var det en afdeling i Danmarksgade. Politiet fandt dog ingen sprængstoffer eller andet af interesse for sagen, der fortsat efterforskes.
Af hensyn til efterforskningen er politiet da også meget sparsomme med oplysninger om, hvad der fik dem til at rykke ud til skolen i Danmarksgade fredag.
Torsdag klokken 13.55 modtog politiet en anmeldelse om, at Urbanskolen på Søndervangen i Esbjerg havde modtaget en bombetrussel over telefonen.
Alle eleverne i afdelingen blev evakueret, og sprængstofhunde blev tilkaldt for at afsøge området på og ved skolen. Efter flere timer blev eftersøgningen dog afsluttet uden resultat.
Urbanskolen i Esbjerg består blandt andet af flere skoleafdelinger, specialundervisningscenter, SFO og ungdomsklubber, og der er i alt cirka 1500 elever tilknyttet skolen og dens afdelinger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet