Endnu en spøgelsesbilist standset
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
På under tre døgn er to spøgelsesbilister blevet standset på Sydmotorvejen på Lolland-Falster.
Natten til fredag blev en spøgelsesbilist stoppet ved Højmøllen.
En lastbil på vej sydpå opdagede klokken to natten til fredag en spøgelsesbilist på Sydmotervejen ved Højmøllen på ved nordpå i det sydgående spor.
- Lastbilen valgte at følge bilisten, sådan at de kørte på hver sin side af autoværnet nordpå. Lastbilchaufføren fik, samtidigt med han alarmerede politiet, blinket og dyttet så meget, at spøgelsesbilisten blev gjort opmærksom på, at han var på gale veje og trak ind i nødsporet og standsede, kort før de to biler nåede op på Farøbroerne, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
- Da en politipatrulje kommer frem, kan den 67-årige bilist fra Københavnerområdet ikke helt forklare, hvor og hvor han er endt i det forkerte spor.
- Han fortæller patruljen, at han kørte efter GPS, og den havde vist ham vejen til Sydmotorvejen, fortæller vagtchefen.
Den 67-årige fik en bøde for overtrædelse af færdselsloven, og efter politiet havde assisteret med at få bilisten over i det rigtige spor, kørte han videre nordpå.
Så sent som i tirsdag først på aftenen blev en spøgelsesbilist også standset på Sydmotorvejen. Her var det en 84-årige konfus mand fra Maribo, som tidligere på eftermiddagen tirsdag i forbindelse med et ildebefindende havde overset et T-kryds og endt på en mark ved Nebbelunde. Få timer efter uheldet lykkedes det to snarrådige bilister at standse den 84-årige på motorvejen ved Holeby, hvor han var på vej norpå i det sydgående spor. Den 84-årige bilist fik inddraget kørekortet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde