Endnu et tyveri af skolecomputere

Arkivfoto: Jan Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

SAKSKØBING: Endnu engang har der været indbrud på en skole, denne gang Sakskøbing Skole, og endnu engang har det formentlig handlet om at fjerne så mange computere, som det kunne lade sig gøre. Natten til tirsdag modtog politiet melding om et indbrud, og den udsendte patrulje så, at gerningsmændene var kommet ind via et østvendt vindue, der formentlig har stået åbent. Herfra har gerningsmændene stjålet 20 skolecomputere, før de har forladt skolen igen. Computerne er også denne gang af mærket "Lenovo".