Retten i Randers fængslede lørdag to unge mænd, der sigtes for et væbnet røveri mod Statoil i Laurbjerg ved Langå den 6. november. Tidligere er to andre unge fængslet i sagen.
Ved røveriet truede to maskerede mænd med en pistol personalet til at udlevere kontanter og cigaretter, inden de forsvandt i en rød bil.
De to mænd, der nu er fængslet i tre uger, er 21 og 19 år. De kommer begge fra Randers.
De to andre fængslede er jævnaldrende og er ud over Statoil-røveriet også sigtet for andre røverier. Den ene af dem, en 19-årig mand fra Favrskov, menes at have medvirket ved røverier mod DagliBrugsen i Ulstrup og en grillbar i Bjerringbro, der fandt sted samme dag og dagen efter.
En 23-årig kvinde, der er kæreste med en af mændene, har været anholdt i sagen, men er løsladt igen. Hun er dog stadig sigtet for røveriet i Laurbjerg, oplyser Randers Lokalpoliti.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde