Endte i villahave i stjålet bil
En 45-årig spritbilist susede forbi fartkontrol og fik mandag eftermiddag klokken 16.45 en stribe forskellige sigtelser.
En 45-årig mand blev mandag eftermiddag skrevet for en lang række forseelser. Manden kom i politiets søgelys, da han i høj hastighed kørte forbi politiet, som stod med deres lasermåleudstyr på Guldborgvej i Sundby. Og selvom politiet forsøgte at vinke ham ind, valgte han blot at køre videre.
I t-krydset ved Guldborgvej/Præstestræde mistede han dog herredømmet over bilen, som røg gennem en have, før den standsede i den næste med front mod huset.
Føreren, som er fra Sakskøbing, viste sig at have for meget spiritus i blodet, ligesom han heller ikke havde noget kørekort. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og hastighedsovertrædelse.
Bilen, han kørte i, havde han desuden taget uden ejerens vidende, og han blev derfor også sigtet for tyveri.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned