Endte på sygehus efter gratistur med tog
Sidste anholdelse skete på stationen i Maribo. Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Mand blev anholdt to gange for at køre uden billet.
Politiet blev torsdag morgen kaldt til stationen i Haslev, efter at en togfører i toget mod Haslev havde anmeldt, at der var en passager med, som ikke havde nogen billet, og som ikke kunne eller ville oplyse sin identitet, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Da toget kort efter ankom til stationen, blev den pågældende anholdt kort før klokken otte, da han stadig ikke med sikkerhed var identificeret.
Den anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, og her blev det konstateret, at der var tale om en 48-årig udenlandsk mand. Han blev sigtet for at have tilsneget sig adgang uden at betale og står nu til en bøde på 500 kroner ud over kontrolafgiften til trafikselskabet.
Den 48-årige blev løsladt klokken 11.30. men kort før klokken 18.30 blev politiet igen tilkaldt – denne gang til stationen i Maribo, hvor den 48-årige nu var nået til.
Han var ikke i stand til at klare sig selv og virkede noget ude af balance, så han blev kørt til undersøgelse på sygehuset.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde