Englandsfærgen påsejler kajanlæg
DFDS-passagerfærgen Sirena Seaways, der sejler mellem Esbjerg og Harwich, er sejlet ind i kajanlægget ved Harwich.
Det fortæller kommunikationschef ved DFDS, Gert Jakobsen.
- Da Englandsfærgen ankom til Harwich i dag cirka klokken et dansk tid, kom den desværre til at ramme kajanlægget. Der var temmelig meget vind i området, siger han.
Ingen passagerer er kommet til skade, men der er skader på både kajanlægget og færgen.
- Der er et hul i skroget og det er vi nu ved at undersøge, om det kan udbedres, fortæller Gert Jakobsen.
Han understreger, at der ikke er nogen risiko for forurening.
Alle passagerer er fortsat om bord på færgen, og det er endnu uvist, hvornår de kan komme i land, da skibet ikke kan flytte sig fra der, hvor det ligger lige nu.
- Skibet bliver liggende, indtil havnen er sikker på, at skibet kan trække sig tilbage, uden at der kommer yderligere skade på kajanlægget, siger Gert Jakobsen.
En teknisk inspektør fra DFDS i England er på vej til ulykken, for at vurdere skaden og se på, hvor hurtigt færgen kan blive repareret igen.
Lige nu tyder det på, at færgen ikke kan sejle tilbage mod Danmark igen i aften, men det er ikke endelig bekræftet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned