Entreprenør bedrog for mere end 10 millioner kroner
En 52-årig mand skal knap tre år i fængsel for omfattende mandatsvig. Bankbestyrer får betinget fængsel.
En 52-årig mand fra Skive-egnen skal to år og ni måneder i fængsel for omfattende og grov mandatsvig.
Det oplyser Retten i Viborg på sin hjemmeside.
Ifølge Skive Folkeblad drejer det sig om den tidligere entreprenør Jørgen Dyhrberg Andersen.
I forbindelse med hans ledelse og drift af flere selskaber, har han ifølge dommen snydt for mere end 10 millioner kroner.
Selskaberne gik - ligesom manden personligt - konkurs uden dækning til kreditorerne.
Foruden mandatsvig blev den 52-årige dømt for skyldnersvig, socialt bedrageri og tyveri, og ud over fængselsstraffen bestemte retten, at han ikke længere må drive virksomhed eller arbejde som selvstændig indenfor byggebranchen.
Bogholderen i ét af selskaberne, en 51-årig mand, var også tiltalt i sagen, men blev frifundet for mandatsvig.
Det samme gjorde en 45-årig tidligere bestyrer af et pengeinstitut. Han blev dog idømt 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, herunder for hans rolle i bevillingen af et af de lån, som entreprenøren fik optaget, oplyser Retten i Viborg.
Ifølge Skive Folkeblad underrettede han ikke omgående Finanstilsynet, da han i sin tid udlånte et samlet beløb på mere end 25 procent af sparekassens basiskapital.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker