Her ramte en personbil en anden bil og torpederede derefter en fortovscafé.
- Det er føreren af køretøjet, som rammer caféen, som umiddelbart virker til at være skyld i hændelsen, fortæller den centrale vagtleder Mads Firlings fra Københavns Politi.
- Der er ikke narkotika eller spiritus involveret. Personen bag rattet lider af epilepsi, og det er med stor sikkerhed årsagen til, at uheldet opstår, tilføjer han.
Bagge biler er totalskadede efter trafikuheldet.
Det er dog kun bilisten med epilepsi - en 28-årig mand - som kom til skade i kollisionen. Hans kvæstelser er dog ikke alvorlige ifølge politiet. Cafégæsterne slap helt med skrækken.
Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 16.24, og der blev sendt ambulancer til området, som hurtigt blev spærret af.
33-årige Mette Stilling så ulykken ske:
- Jeg kommer cyklende på den modsatte side af Frederiksberg Centret og hører hvinende bremser og ser en bil køre over i modsatte vejside og ind i den café, der ligger lige ved siden af centret, med et ordentligt brag, siger hun til ekstrabladet.dk.
Politiets bilinspektører skal nu undersøge bilerne, som har været involveret i ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub