Den bedragerisigtede erhvervsmand Erik Skov Pedersen skal løslades efter sine fire uger i varetægtsfængsel. Det afgjorde dommeren i Lyngby i et retsmøde fredag.
Men anklageren kærede til landsretten med krav om fortsat fængsling. Kæren har opsættende virkning, og det betyder, at Erik Skov Pedersen må forblive i varetægtsfængsel, indtil landsretten har talt.
Ved det seneste retsmøde for 14 dage siden blev varetægtsfængslingen forlænget, fordi Nordsjællands Politi manglede at afhøre et vidne, som er en god bekendt af Erik Skov Pedersen.
Dette vidne - som ikke er mistænkt i sagen - er nu afhørt. Derfor er der ikke længere risiko for, at Erik Skov Pedersen vil kunne påvirke vidnet, argumenterede hans forsvarer.
Dommeren erklærede sig enig med forsvareren og løslod Skov Pedersen.
Hun var dermed ikke lydhør over for anklageren, som slog på, at folks retsfølelse krænkes af, at den fallerede erhvervsmand skal være på fri fod, indtil retssagen mod ham. Den er berammet ved Retten i Lyngby 26. april.
Skov Pedersen, der er samlever med den konservative politiker Henriette Kjær, har tilstået bedragerier til 2,4 millioner kroner, men sigtelsen lyder på et anseligt højere beløb.
Han er sigtet for at have snydt nogle investorer i forbindelse med videreformidling af ungdomsboliger i Roskilde, rækkehuse i Glostrup og et privathospital i Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker