Seks rockere blev tirsdag aften varetægtsfængslet i hver fire uger i kølvandet på et masseslagsmål i centrum af Esbjerg mandag aften.
Sigtelserne mod dem lyder på drabsforsøg, vold og overtrædelse af våbenloven, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet anholdt i alt 22 rockere efter et væbnet opgør på Strandby Plads, hvor der blev brugt slagvåben og knive.
Flere af ofrene trak sig ud af opgøret med stiksår på kroppen, og tre måtte en tur på sygehuset, men ingen var dog i livsfare efter sammenstødet.
Seks af mændene blev fængslet tirsdag efter et langvarigt grundlovsforhør i Retten i Esbjerg. De er mellem 20 og 47 år.
Ingen af dem kærede varetægtsfængslingen.
Deltagerne i slagsmålet var fra den Bandidos-relaterede gruppe Guardias Diablos på den ene side og de nytilkomne i byen, Hells Angels, på den anden.
Diablos har længe haft til huse i Finlandsgade, men i år flyttede Hells Angels så ind på en adresse i Ingemanns Allé nær Esbjergs industrikvarter.
Og da ingen af grupperingerne åbenbart føler, at Esbjerg er stor nok til dem begge, så har der gennem længere tid været så store spændinger mellem grupperne, at politiet har oprettet visitationszoner i byen.
Politiet havde bedt om at få dørene lukket ved grundlovsforhøret. Derfor er det sparsomt med oplysninger om, hvem de varetægtsfængslede er.
Politiet efterforsker for øjeblikket, hvad der præcist skete under slagsmålet på Strandby Plads. Ifølge politiinspektør Kaj Nielsen, Syd og Sønderjyllands Politi forestår der en større efterforskning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde