For at undgå at krænke de mindreårige børn yderligere lægger retten i Esbjerg foreløbig en meget lukket linje.
Det betyder, at stort set kun den 40-årige tiltalte mand i sagen om sexmisbrug af ti børn får lov at udtale sig åbent i retten.
Manden nægter i retten mandag endnu en række grove overgreb i Esbjerg i 2010 mod en den gang kun 11-årig pige, der var klassekammeret til tiltaltes datter.
Datteren er også offer i sagen.
Den 40-årige spinkle, kortklippede mand skulle efter anklageskriftet bl.a. andet have kysset pigen cirka 20 gange og kysset hendes kønsdel og hendes bagdel inden for tøjet.
Overgrebet blev beskrevet i en fem kvarter videoafhøring, som politiet foretog for et år siden kort efter at tilsammen fire piger anmeldte manden for overgreb.
Efter afspilningen for lukkede døre mente den tiltalte, at pigen kan have misforstået noget.
- Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, sagde han.
Overgrebene skulle være sket i forbindelse med en børnefødselsdag, hvor mange børn var til stede i mandens hjem og i Byparken i Esbjerg.
- Jeg var ikke alene med S eller med nogen af de andre på noget tidspunkt, sagde han.
I anklagen indgår også, at manden skulle have truet pigen med en strømpistol og udtalt: Jeg dræber din familie og voldtager dig.
Han forklarede om tidsforløbet under fødselsdagen, at det ikke var fysisk muligt at være alene med pigen.
Da pigens mor skulle forklare om baggrunden for, at manden blev anmeldt, lukkede retten igen dørene.
Pressen protesterede forgæves mod de gentagne dørlukninger, fordi man kun får mulighed for at beskrive den ene parts forklaringer over for offentligheden.
Den 11-årige pige og hendes familie har været så hårdt ramt af sagen, at de er flyttet til en anden egn, oplyser familiens bistandsadvokat.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned