Et år uden pusherne i Pusher Street fejres med kaffebord

I årevis var Pusher Street på Christiania hjemsted for små boder, hvor der blev langet hash over disken.

Men 6. april 2024 gravede christianitterne brostenene i gaden op.

En gang for alle skulle det være slut med hashhandlen, der også bragte vold til den københavnske stad.

- Vi har ikke set nogen boder. Vi har ikke set nogen organiseret hashhandel, konstaterer politiinspektør i Københavns Politi Tommy Laursen et år efter.

- Vi har ikke set - og det er måske lige så vigtigt - den voldsomme mængde af anden kriminalitet, der har fulgt med i forhold til mange grove voldssager, røverier og uorden.

Før var der ifølge Tommy Laursen årligt 1000 anholdelser - og cirka 300 varetægtsfængslinger - i relation til Christiania.

I dag er tallene "langt fra det", fortæller han.

- Vi så også sideløbende, at de (narkokriminelle, red.) inviterede ganske unge til at blive en del af det, og det ser vi heller ikke længere.

- Det er vi glade for, siger Laursen.

Han understreger dog, at man ikke er i mål.

- Der er nogle, som stadig sonderer terrænet for, om det er muligt at starte hashhandel op igen, siger han og tilføjer senere:

- Mit klare signal er, at vi fortsat vil gå efter dem.

Hulda Mader, der er talsperson for christianitterne, har aldrig følt sig utryg på Christiania, men hun ser i dag ikke desto mindre et helt andet Pusher Street end før.

- Det sidste års tid var der ingen af os, der gik gennem Pusher Street. Det var ikke utrygt. Men det var ubehageligt. Jeg synes, det var en skamplet, siger hun.

I årevis har myndighederne forsøgt at komme Pusher Street til livs. Til sidst var der også stor enighed på Christiania.

- Det lykkedes, fordi stort set hele Christiania - selv de mennesker, som havde haft deres gang i den gade - var enige om, at de ikke kunne leve med det længere. Det var gået fuldstændig over gevind, siger Hulda Mader.

En lørdag i april blev det første skridt taget, da brostenene blev gravet op.

I december dannede gaden ramme om en midlertidig skøjtebane, og der er åbnet en forretning med ting til hjemmet, fortæller Hulda Mader.

Der er dog stadig et stykke vej til, at gaden kommer til at se ud, som christianitterne ønsker det.

Blandt andet er der planer om legepladser.

Efter opgravningen er det blevet diskuteret, om Pusher Street skal omdøbes.

- Vi havde snakken om, at det kunne være sjovt, at det var noget andet. Men samtidig er det en del af noget historie. Men den diskussion er vi ikke færdige med. Vi vil egentlig vente, til vi er færdige med transformationen, siger hun.

Søndag markeres årsdagen for opgravningen med et kaffebord, der dækkes op i Pusher Street.

Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sidder med.

Begge var også med for et år siden.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg turde håbe på, at vi var nået så langt, siger Peter Hummelgaard og understreger, at målet ikke er nået:

- Målet er, at vi kommer et sted hen, hvor vi føler os sikre på, at banderne og den organiserede kriminalitet ikke vender tilbage, lige så snart vi kigger væk.

Ifølge justitsministeren har rydningen handlet om at tage et opgør med et helle for banderne. Det var ikke et opgør med hashsalg.

Også politiinspektør Tommy Laursen siger, at hensigten ikke har været at stoppe hashhandlen, som ifølge ham i stigende grad foregår online.

- Vi tager næsten på dagligt plan folk via nettet og bude, siger Laursen.

Nogle af de brosten, der blev gravet op, er siden lagt ned i gaden igen. Andre brosten måtte folk tage med hjem.

En af dem snuppede Peter Hummelgaard.

- Den står flot på mit kontor, siger han.

/ritzau/