En 19-årig mand, Hans Josh Olafsson, er blevet dømt for et røveri på Statoil-tanken på Gåbensevej i Nykøbing tidligere i år.
Dommen faldt forleden ved Retten i Nykøbing. Her blev den 19-årige fundet skyldig og idømt et års fængsel. Den 19-årige reagerede på dommen ved at udbede sig betænkningstid.
Sammen med ham var en 21-årig mand tiltalt for røveriet, og han blev også kendt skyldig.
Men denne mand fik afgørelsen på sin sag udsat til 27. juni. Her vil retten i et nyt møde så afgøre, hvilken straf den 21-årige skal have.
De to mænd mødte 23. februar sent om aftenen på på Statoil-tanken. Her havde de i forvejen aftalt at begå et røveri. De trængte ind i butikslokalet og forbi en ekspedient, der var på arbejde.
- Hold ham, sagde den 21-årige, og så tog den 19-årige ekspedienten i et halsgreb og holdt ham godt fast.
Imens stjal den 21-årige to kasser øl fra tankstationen.
Hans Josh Olafsson fastholdt ekspedienten i halsgrebet, og han slap ham først, da de var ude på pladsen foran tanken.
Derefter forsvandt de to røvere med ølkasserne. De kørte væk fra Statoil-tanken på en scooter.
De to mænd nåede dog ikke så langt, idet de blev anholdt af politiet kort efter røveriet på tanken.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet