Et halvt ton hash mellemlandende i Maribo
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
I sagen mod det afdøde Hells Angels medlem Michael Brokside har det vist sig, at et stort parti hash blev opbevaret i Maribo.
Den nu afdøde topfigur i rockergruppen Hells Angels Michael Brokside blev præsenteret for en sigtelse af de større, da han for et par uger siden blev anholdt i en stor politiaktion rettet mod hashmarkedet på Christiania.
Ritzau har fået aktindsigt i sigtelsen, og af den fremgår det, at Michael Brokside var sigtet for at organisere handel med over et halvt ton hash. Michael Brokside nægtede sig skyldig i sigtelsen under grundlovsforhøret.
Efter anholdelsen valgte Michael Brokside at tage sit eget liv, mens han opholdt sig i en celle på Politigårdens Fængsel i København. Fængslet er kendt for at være særdeles barskt og umuligt at flygte fra.
Den hashhandel, som Brokside sammen med seks andre mænd blev sigtet for at stå bag, er ifølge politiet foregået i perioden fra december 2012 til august 2013.
To af de sigtede har ifølge politiet modtaget hashen i Maribo på Lolland. To andre sigtede har ifølge sigtelsen fragtet hashen til København og overdraget den til to mænd, som ifølge politiet i første omgang bestilte hashen hos en leverandør.
Michael Brokside har ifølge sigtelsen organiseret og instrueret de to mænd, som bestilte hashen, i at foretage leverancer til Christiania. Hans udbytte har ifølge politiet været knap en halv million kroner.
Sagen er blot en lille del af et større sagskompleks. Efter politiaktionen blev 80 personer varetægtsfængslet for forskellige forhold, som har med hashkriminalitet at gøre. Efterfølgende har politiet anholdt yderligere en håndfuld personer, som er blevet fængslet.
I sagskomplekset indgår en mørklagt sag, som Københavns Politi afviser at tale om på grund af, at retsmødet mod den sigtede foregik for såkaldt dobbeltlukkede døre. Den sigtede er angiveligt politimand.
Michael Brokside bliver begravet torsdag. Hans familie har via advokatfirmaet Tommy V. Christiansen bedt eventuelle medier om at holde sig væk.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker