Der var sandsynligvis nogen, hvor dagens aftensmadslavning ikke gik som planlagt.
For brandvæsenet blev tilkaldt til en lejlighed på Gedservej i Nykøbing, da der var brudt brand i beboerens køkken.
Lolland-Falsters Brandvæsen blev tilkaldt, og her kunne de hurtigt konstatere "synderen".
- Vi bliver kaldt ud til brand i en lejlighed, hvor det viser sig at være olie i en gryde, der er gået ild i. Der er nogen, der har glemt den på komfuret, så det brændte nede i olien. Heldigvis havde det ikke bredt sig til resten af lejligheden, men den var røgfyldt, fortæller indsatsleder Ruben Salqvist.
Her er gryden, der gik ild i. Foto: Jan SchmidtFoto: Jan Schmidt
- Vi havde røgdykkere inde i lejligheden, som fik taget gryden med ud, hvor vi kunne slukke den udenfor.
Annonce
- En person blev tilset af en ambulance for at sikre sig, der ikke var nogen skader fra røgen, men det var ikke noget større, for vedkommende kunne i hvert fald selv gå ud og ned til ambulancen, siger indsatslederen, der fortæller, at beboeren godt kan overnatte i lejligheden i nat, men at der skal luftes godt ud hele aftenen.
Fordi man ikke var bekendt med brandens omfang i første omgang, blev de andre beboere i opgangen evakueret af både brandvæsen og politi, men alle kunne kort efter vende tilbage i deres lejemål, fortæller Ruben Salqvist.
Skulle du opleve, at der går brand i olien i din gryde, så er det bedste, du kan gøre, at lægge låg på gryden eller et fugtigt håndklæde henover. Man må i hvert fald ikke hælde vand på, forklarer indsatslederen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde