Politiet har evakueret medarbejdere og afspærret området omkring Hotel Legoland i Billund på grund af et formodet gaslæk.
Alarmen om den potentielt farlige gas bliver slået tidligt mandag morgen klokken 04.48.
- Vi får en anmeldelse om kraftig gaslugt ved Hotel Legoland i Billund. Vi er derude nu og er i gang med at evakuere og afspærre, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Frits Lund.
- Man har mistanke til en 1000 liters tank, der ligger ved stedet. Men man er usikker på, at om det er den, eller om det er noget naturgas, tilføjer han.
Medarbejdere fra energiselskabet Dong befinder sig nu ved hotellet, der ligger på Åstvej i nærheden af den landskendte forlystelsespark.
- Man er i gang med at skylle kloakledningerne igennem, fordi det er tung gas, der lægger sig i rørene, og derfor vil der komme en rimelig kraftig gaslugt, fortæller vagtchefen.
Der var dog ingen gæster på hotellet, og der er heller ingen beboelse i det område, som politiet har afspærret og evakueret fra, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned