Evakuering på DTU efter fare for eksplosion
Gasflaske udsendte mistænkelig lugt. Myndigheder på Sjælland hentede hjælp i Jylland.
En bygning på DTU i Lyngby blev sidst på eftermiddagen torsdag evakueret. Det skyldtes frygt for, at en gasflaske var begyndt at lække og muligvis kunne eksplodere, oplyser politiet og Beredskab Øst.
Ingen mennesker er kommet til, oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau. Cirka 100 mennesker var omfattet af evakueringen, skriver BT.
Alarmen lød på grund af en mistænkelig lugt fra en gasflaske i bygningen.
Beredskab Øst deltog i indsatsen, og beredskabet bad kolleger i Østjylland om hjælp.
En særlig trailer, som er beregnet til håndtering af en eksplosiv gasflaske, skulle hentes fra Taulov til Lyngby, skriver Beredskab Øst på Twitter. Transporten af traileren ville ske under politieskorte.
Lidt efter klokken 20 er afspærringen i området i færd med at blive ophævet, oplyser politiet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker