Fængsel i 16 år for narkofabrik nær Hjallerup
Byret har afgjort en af de hidtil største sager om narko i Nordjylland.
I en sag om fremstilling af amfetamin på en ejendom nær Hjallerup er to mænd onsdag blevet idømt fængsel i henholdsvis 16 og 14 år.
Det skriver regionalmediet nordjyske.dk.
Til sammenligning straffes manddrab sædvanligvis med fængsel i 12 år.
Begge dømte havde i forvejen erfaring med ulovlige stoffer, da de blev afsløret i forsøget på at fremstille 56 kilo amfetamin.
Ricki Riise Kyndesen fra Silkeborg har fået fængsel i 16 år, mens Kim Ole Sørensen fra Hjallerup er straffet med 14 år. I sanktionen indgår en betydelig reststraf fra tidligere domme.
Således stod den 32-årige Kyndesen med fire et halvt år fra en tidligere dom fra Herning om indsmugling af amfetamin, skriver nordjyske.dk.
Begge mænd blev anholdt i september sidste år efter et tip til politiet. I en ejendom fandt betjente væsker og værktøjer til fremstilling af amfetamin.
Anklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi betegner sagen som usædvanlig.
- Jeg er ret sikker på, at vi aldrig har haft så stor en sag i Nordjylland, siger han ifølge nordjyske.dk.
Ricki Riise Kyndesen, der har nægtet sig skyldig, ankede på stedet, mens Sørensen overvejer, om han vil anke.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker