Fængsel regnede barberbladsvold for selvmordsforsøg
18-årig mand er udskrevet efter endt behandling, efter at en medfange snittede ham i halsen med barberblad.
I første omgang troede personalet ved Statsfængslet i Østjylland ved Horsens, at der var tale om et selvmordsforsøg, men i virkeligheden var der tale om brutal vold.
Fredag eftermiddag blev en 18-årig fange snittet i halsen med et barberblad, men først ved aftenstid fandt man ud af, at der var tale om vold.
- Det foregik klokken 15.36, men det bliver først anmeldt til os om aftenen, fordi man i første omgang anså det som et selvmordsforsøg. Men det fandt man så ud af, at det ikke var, fortæller vagtchef Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Den 18-årige mand blev efter overfaldet behandlet for de pådragende snitlæsioner, og han er nu udskrevet fra hospitalet igen.
Den formodede gerningsmand er en 37-årig medfange, som lørdag skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Her vil anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi bede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning af sagen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker