Fængselsbetjent anklages for indsmugling af telefoner
Flere indsatte fik leveret telefoner og sprut af fængselsfunktionær, påstår anklager i ny straffesag.
En fængselsfunktionær anklages for at have indsmuglet 12 mobiltelefoner til en stribe indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille.
Sagen kommer for retten i den kommende uge - og altså i kølvandet på den store politiske opmærksomhed på indsattes nemme adgang til telefoner.
I straffesagen anklages den ansatte i Kriminalforsorgen for gennem flere måneder at have forsynet indsatte i statsfængslet med mobiltelefoner.
Desuden skal han have indsmuglet tilbehør til telefoner, ligesom han også - ifølge anklagemyndigheden - skal have leveret spiritus til de indsatte.
Telefoner og sprut var "uberettigede fordele" for de indsatte, som det udtrykkes i anklageskriftet fra Københavns Vestegns Politi.
Manden nægter sig skyldig i anklagen om at have misbrugt sin stilling.
I den kommende uge kommer sagen for Retten i Glostrup. På anklagebænken sidder desuden to indsatte, som skal have ligget inde med mobiltelefoner.
I forbindelse med sagen om Omar el-Husseins drab og drabsforsøg i København har der været stort fokus på indsattes forholdsvis nemme adgang til telefoner.
I fængsler og arresthuse flyder det med det populære kommunikationsmiddel.
De seneste år er der fundet mellem 1700 og 1900 telefoner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned