En 52-årig fængselsbetjent fra Vestre Fængsel er i Københavns Byret blevet pure frikendt for en tiltale for bestikkelse med sex.
Anklagen gik på, at han havde ladet rockere fra Bandidos betale sig et besøg af en prostitueret mod at lade rockerne have mobiltelefoner i cellerne.
Men det kan hverken bevises, at Bandidos betalte for den prostituerede, eller at det var fængselsbetjenten, som tillod rockerne at have mobiltelefoner i fængselsafdelingen, fastslog byretten.
Den 52-årige fængselsbetjent var ansat som leder ved Bandidos-afdelingen i Vestre Fængsel, da han i juni sidste år blev anholdt og sigtet for at modtage bestikkelse af fangerne.
Politiet slog til, da betjente fra Nordjyllands Politi under en telefonaflytning lagde ører til, at en Bandidosrocker arrangerede et stævnemøde mellem fængselsbetjenten og en prostitueret på et hotel i Kolding.
Som modydelse fik Bandidosmedlemmerne ifølge anklagemyndigheden så lov til at beholde deres mobiltelefoner.
Den 52-årige erkendte fra sagens begyndelse, at han ganske rigtigt fik besøg af den prostituerede på hotellet. Men han betalte kvinden af egen lomme, forklarede han og har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne om bestikkelse og embedsmisbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde