Billedet blev vendt på hovedet, da en 36-årig indsat fra Østjyllands Fængsel tirsdag kom i grundlovsforhør.
Han er sigtet for at lægge en løkke om halsen på en fængselsfunktionær for at ville kvæle ham. Men i retten forklarede manden, at han i virkeligheden selv var den overfaldne.
Derfor nægtede han sig skyldig.
Han havde nemlig bedt om lov til at ryge, og da han fik nej, kaldte han fængselsfunktionæren for magtsyg. Det fik den ansatte til at give ham to knytnæveslag, og flere andre fængselsbetjente kom også til, for at holde den indsatte fast.
Retten valgte dog at fængsle manden for fire uger. Dommeren mente, at der var særligt bestyrket mistanke om, at manden var skyldig i både grov vold og vold mod offentlig ansat. Til gengæld tog dommeren ikke stilling til politiets sigtelse for drabsforsøg.
Det var natten til mandag, at den 49-årige fængselsfunktionær fik løkken om halsen, da han ifølge egen forklaring skulle følge den indsatte på toilettet. Politiets foreløbige efterforskning har ikke vist, at de to skulle have haft nogle former for sammenstød. Der er heller intet, der tyder på, at drabsforsøget skulle være sket som led i nogen form for flugtforsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker