Det var på sin plads, da fem fængselsfunktionærer med en samlet kropsvægt som en ung elefant i maj slog en 19-årig afrikaner med stave og lagde sig i en bunke oven på ham i hans celle.
Det fastslog Københavns Byret torsdag, da alle fem blev frifundet for anklagerne om grov vold.
Ifølge dommeren var magtanvendelsen med stavene nødvendig, fordi den afrikanske mand hidsede sig op og optrådte uroligt i cellen.
Efter at den indsatte var pacificeret og havde fået håndjern på, fik han ifølge kvindelige kolleger til de fem fængselsfolk flere knytnæveslag, næsetryk og slag med en gummihandske.
Det var i modsætningen til den nødvendige pacificering ikke i orden, mente dommeren. Men da det ikke kan bevises, hvem af de fem der slog med næver og gav næsetryk, frifindes de også for den del af volden
De fem mandlige fængselsfunktionærer fra Politigårdens Fængsel blev anmeldt af kvindelige kolleger og har siden, de blev anklaget for den overdrevne magtanvendelse, været suspenderet.
Manden fra Elfenbenskysten er i mellemtiden blevet udvist af Danmark for ulovligt ophold.
-
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned