Fængselsleder: Ekstreme skal afskæres i lukkede fængsler
Byggeri af nyt fængsel Nordfalster. Arkiv Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Hvis man vil isolere radikaliserede indsatte, skal placeringen af fanger ændres, siger fængselsinspektør.
Forslaget om at isolere radikaliserede fanger kræver, at man ændrer måden, man placerer fanger på. Det vurderer fængselsinspektør i Vridsløselille Fængsel Kim Andersen.
Se billedeserie fra byggeriet af fængslet på Nordfalster
Hvis man skal afskære radikaliserede indsatte fra at påvirke andre indsatte, er det kun lukkede fængsler, man kan gøre det i, siger han.
- Vi har typisk indsatte med lange domme siddende i lukkede fængsler, inden de på et tidspunkt bliver overført til et åbent fængsel.
- Men hvis de til den tid stadig er radikaliseret, så risikerer man at sætte dem ud i større fællesskaber, hvor man risikerer, at de påvirker andre indsatte. Ellers skal man lave om på den måde, vi har placeret indsatte, siger Kim Andersen.
Han henviser til, at de nye fængsler i Østjylland, Nyborg og det, der åbner på Falster, er indrettet til, at man vil kunne sektionere ned til meget mindre enheder for at kunne håndtere særlige grupperinger.
- Det kunne være radikaliserede indsatte, men også indsatte med misbrug eller bandetilhørsforhold.
Forslaget er blevet rejst af blandt andet Fængelsforbundets formand, Kim Østerbye, efter først angrebene på satirebladet Charlie Hebdo i Paris og siden efter weekendens angreb i København. Begge gange var gerningsmændene tidligere indsatte.
Derfor vil han afskære radikale indsatte fra at påvirke andre indsatte.
- Hvis vi skal have en chance for at påvirke de her unge mænd, så bliver vi nød til at fjerne kilden til det, der sætter spørgsmålstegn ved alle os andre, siger Kim Østerbye til Ritzau.
Fængselsinspektør Kim Andersen er enig, men han mener, at forslaget skal suppleres.
- Isolation, i den forstand at de her indsatte afskæres fra at kunne yde indflydelse på andre indsatte, kan godt give mening. Der er lige det "men", at man skal foretage sig noget for at af-radikalisere dem.
Der findes ifølge Kriminalforsorgen fem lukkede og otte åbne fængsler i Danmark.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker