Fængsler holder fast i straf for sager som politiet har afvist

Selv når anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke kan rejses en sag mod en indsat, holder Kriminalforsorgen fast i at straffe vedkommende. Det skal bare ske med en anden begrundelse.

Det fremgår af et notat, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt til Folketingets retsudvalg.

Notatet skyldes, at Højesteret i oktober sidste efterår skød Kriminalforsorgens mangeårige praksis i sænk. Dommernes afgørelse ramte håndteringen af sager om ikendelse af strafcelle.

Budskabet fra landets øverste domstol var klart:

Hvis en indsat anbringes i strafcelle med den begrundelse, at vedkommende har overtrådt straffeloven, bliver afgørelsen ugyldig, når det senere viser sig, at anklagemyndigheden ikke ser grundlag for at rejse sagen.

En indsat i Renbæk Fængsel havde derfor været udsat for et uforskyldt indgreb, skrev dommerne i Højesteret.

Efter flere måneders overvejelser er Kriminalforsorgen klar til en reaktion på den principielle afgørelse.

- Kriminalforsorgen tager sagen meget alvorligt, lyder det i en skriftlig reaktion. Andre lignende sager vil blive genoptaget, og der er mulighed for erstatning.

Men samtidig skriver Kriminalforsorgen i en mail til Ritzau, at man "har fortsat nultolerance over for vold og trusler mod vores ansatte."

I notatet, der er sendt til politikerne i retsudvalget, kan man læse, at Kriminalforsorgen vil "justere praksis".

Fremover skal en afgørelse om strafcelle have flere begrundelser - og ikke kun, at straffeloven kan være overtrådt.

Nu skal strafcellen også forklares med, at den indsatte har forbrudt sig mod husordenen, for eksempel ved upassende adfærd og sprogbrug.

Hvis en straffesag er fordampet - fordi anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale, eller fordi der er sket frifindelse - vil Kriminalforsorgen som udgangspunkt fastholde afgørelsen, men "med en lavere sanktion til følge."

I advokatfirmaet Bonnez & Ziebe, som fører en række sager for indsatte, er man imidlertid kritisk.

- Når der gælder de samme beviskrav i straffesager og disciplinærsager, giver det ikke mening, at Kriminalforsorgen efter for eksempel en frifindende dom, skulle kunne opretholde en disciplinærstraf, som er ikendt på præcis samme forhold, som blev påbedømt i straffesagen, siger advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen.

Strafcelle er den hårdeste reaktion, som fængsler og arresthuse kan bruge. Man holdes isoleret i op til 23 timer i døgnet. Varigheden er op til 28 dage.

I 2020 fastslog Folketingets Ombudsmand, at der var problemer med retssikkerheden for indsatte, der skal i strafcelle.

Når en indsat kommer i strafcelle, kan det få andre konsekvenser. For eksempel nej til prøveløsladelse og nej til udgang.

/ritzau/