Fængsler retter ind efter kritik af fastspændte fanger

Efter kritik fra Folketingets Ombudsmand har Kriminalforsorgen lavet nye instrukser for anbringelser i sikringsceller.

Det sker, efter at ombudsmanden i 2015 var på en række tilsynsbesøg i flere fængsler.

I ét tilfælde varede en sikringscelle-anbringelse mere end fire døgn, men fængslet havde ikke noteret den indsattes adfærd under fikseringen.

Derudover indeholdt 27 rapporter ikke ordentlig begrundelse for fikseringen, og 16 af rapporterne dokumenterede ikke klart, om tidsrummet for anbringelsen var berettiget.

Ud af ombudsmandens syv tilsynsbesøg i 2015 var fire anbringelser uberettigede.

- Det er meget indgribende at tvangsfiksere, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

- Derfor er det vigtigt, at der er styr på procedurerne, så man så godt som overhovedet muligt sikrer, at tvangsfiksering bruges korrekt.

Under et tilsynsbesøg i 2016 i Vridsløselille Fængsel, der huser frihedsberøvede udlændinge, viste der sig at være problemer med fire rapporter.

Det var ikke begrundet, hvorfor det havde været nødvendigt at bruge håndremme og fodremme. Der var heller ikke dokumentation for den tidsmæssige udstrækning af anbringelserne.

Fremover skal fængselsledelsen have større fokus på anbringelser i sikringsceller. Anbringelserne skal også gennemgås ved personalemøder, og Kriminalforsorgens jurister skal gennemgå alle anbringelser.

Samtidig skal der lokalt i fængslerne undervises i at skrive rapporter, så alle relevante forhold ved anbringelserne bliver dokumenteret.

Det er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der fastslår, at ingen må underkastes umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

De nøgne sikringsceller, hvor fanger er under opsyn af en vagt og ofte bliver spændt fast, må kun bruges for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvskade eller selvmord.