Selv om regeringen med sin nye lømmelpakke lægger op til at varetægtsfængsle demonstranter, som forhindrer politiets arbejde under klimatopmødet, kan det vise sig at være forgæves. Der er nemlig ikke plads i de danske fængsler, hvis det skulle komme til masseanholdelser.
Sådan lyder advarslen fra Dansk Fængselsforbund, som reagerer, fordi fængslerne i øjeblikket er "fyldt til bristepunktet". Det skriver Berlingske Tidende.
- Der er ganske simpelt ikke plads til et stor rykind under klimatopmødet. Vi har hverken celler eller personale til at håndtere for eksempel 500 ekstra varetægtsfængslede, siger formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye.
Lømmelpakken har til formål at skabe ro under klimatopmødet. Den kan give aktivister, som forhindrer politiets arbejde, 40 dage direkte i varetægtsfængsel. Det kan for eksempel være, hvis aktivisterne lænker sig fast til hinanden på vejen, som det var tilfældet ved rydningen af Brorsons Kirke.
Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, erkender, at man kun har taget højde for, at der skal være plads til 150-200 klimabøller i fængslerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker