Fængslet efter trusler på livet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mand nægtede at have truet sin ekskæreste med at slå hende ihjel.
- Jeg kommer og nakker dig om to timer.
Sådan lød en af telefonbeskederne fra en 30-årig mand fra Nykøbing til hans 29-årige ekskæreste for nogle dage siden.
Kvinden gik til politiet og anmeldte den 30-årige, der anholdt ham onsdag middag. Torsdag formiddag var han i grundlovsforhør, og her blev han efter en halv time varetægtsfængslet frem til 25. april.
Den 30-årige nægter, at han tre gange på en uge har truet med at slå den 29-årige ihjel. Men kvinden har ifølge anklager Rune Jensen en række opkald fra ham på sin telefon, og de skal nu undersøges.
Selv forklarede den 30-årige, at parret var kommet op at skændes om penge.
- Hun var flyttet ind hos mig, men ville ikke betale husleje. Så kom jeg til at ødelægge hendes tv-boks, forklarede han i retten.
Både i 2012, 2014 og 2015 er han blevet dømt for lignende trusler samt for vold mod forskellige. Desuden har han flere gange overtrådt tilhold mod at kontakte ekskærester og andre personer.
Den 30-årige var sur, da han blev fængslet og ført ud af retten af to betjente.
- Hav en rigtig dårlig dag, var den 30-åriges afskedshilsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde