Fængslet efter vanvidskørsel ved politijagt
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET: Bilist ville ikke stoppe, da politipatrulje ville lave rutinetjek af en bil. Bilisten blev målt til at køre op til 200 kilometer i timen ved en efterfølgende politijagt.
Tirsdag først på eftermiddagen kørte en politipatrulje ved Sakskøbing, og på Guldborgvej besluttede betjentene at lave et rutinetjek af en Audi
Bilisten var dog ikke med på ideen, for han satte farten op og fortsatte mod Sakskøbing.
Kørslen fortsatte gennem byen med fuld udrykning, og ved rundkørslen på Kalkbrænderivej tog han den den forkerte vej rundt. Med meget høj hastighed fortsatte turen, og undervejs begik føreren en stribe grove færdselslovsovertrædelser, indtil han nåede Sydmotorvejen og kørte mod syd.
Her blev han stadig fulgt af flere politibiler til Holeby, hvor han kørte af motorvejen.
Det lykkedes at få standset bilistens farlige tur på Skørringevej.
Under politijagten blev der målt hastighed på op til 200 kilometer i timen.
Føreren var en 22-årig mand fra Nakskov, og han blev sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. For at have kørt venstre om tre helleanlæg. For kørsel i frakendelsestiden og for kørsel i påvirket tilstand.
De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og derfor blev den 22-årige også sigtet for tyveri af nummerplader.
Den 22-årige bilist blev onsdag eftermiddag i retten i Nykøbing varetægtfængslet i to uger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde