Fængslet efter vold
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET: Efter at være stukket af fra en voldsepisode har en mand meldt sig selv og er blevet varetægtfængslet.
En 28-årig mand fra Næstved har meldt sig selv efter vold mod to personer på Søvej i Nykøbing.
Manden kørte lørdag ved 13-tiden i bil på vejen, hvor han måtte bremse op for en ældre mand, der ville passere gaden.
Det blev bilisten sur over og overfusede den ældre mand. Forbipasserende blandede sig, og så gik den 28-årige amok.
Et vidne fortæller til TVØst, at en 23-årig mand og en 32-årig kvinde blev slået med knytnæver og en krykke. Derefter stak bilisten af med bemærkningen om, at ingen kunne finde ham.
Vidnet underrettede politiet, der efterlyste bilisten. Omkring klokken 18 meldte den 28-årige sig til politiet og sagde, at det var ham, som man ledte efter.
Søndag er den 28-årige blevet varetægtfængslet i 16 dage. I følge TV Øst nægter manden sig skyldig i sigtelsen om vold. Han erkender dog vidnernes forklaring om forløbet i hændelsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker